De fleste advokatforretninger som administrerer klientmidler, uanset om det er bosager, kommunale-, erhvers- eller privatkunder, er bekendt med de daglige eller ugentlige rutiner der foretages mellem advokatforretningens- og klienternes konti, og at der kan være flere hundrede dagligt.
Branchetilpassede økonomisystemer er gode værktøjer, men kræver også, at erfarne folk med sans for detaljen varetager den løbende bogføring, som ikke nødvendigvis er voldsomt tidskrævende, men jo trods alt en pligt der skal opfyldes.
Vores faste medarbejder kan efter aftale logge på Jeres systemer og bogføre klienttransaktioner, afstemmer banker samt klargøre overførelsen af dagens klienttilsvar for endelig godkendelse.
Ensartet og standardiseret tekstning, information om indbetaler, nulstilling af sager, returnering af depositum, fakturering, opgørelse af sager, tilskrivning af gebyrer og udligning af faktura’er er nogle af de rutiner vi kan vedligeholde for advokatforretningen, tillige med bogføring af løbende omkostninger og lønudbetaling.